Som andelshaver får du gode vilkår, personlig rådgivning og demokratisk medindflydelse.
Københavns Andelskasses formål er at skabe de bedst mulige vilkår for andelskassens andelshavere, altså kunderne.
For at blive kunde i Københavns Andelskasse, skal du købe mindst et andelsbevis. Herefter er du andelshaver i andelskassen med alle de fordele, der følger med.
Hele overskuddet tilhører andelshaverne.
En af forskellene på på Københavns Andelskasse og en traditionel bank er først og fremmest, at overskuddet af bankvirksomheden ikke udbetales til storaktionærer, men indgår i reserverne. Det er med til at sikre Andelskassens løbende udvikling.
Det er andelshaverne som ejer hele egenkapitalen, hvilket ikke er tilfældet i andre andelskasser, hvor egenkapitalen ofte er "herreløs". Det har senest givet store problemer i TRYG, hvor kunderne har oparbejdet en stor formue, som ikke har nogen ejer, men hvor mange gerne vil have fingre i pengene.
I Københavns Andelskasse er der ingen tvivl. Hele formuen tilhører andelshaverne.
Gode vilkår - bestem selv
I Københavns Andelskasse er vi fælles om at finansiere bankvirksomheden og skabe det overskud, som kommer den enkelte andelshaver til gavn i form af gode lånevilkår og bedre renter. Eksempelvis har vi afskaffet næsten alle gebyrer - og alt efter hvor mange andelsbeviser du ejer, og hvor stort dit forretningsomfang er, kan vi tilbyde gode rentesatser på alle vores produkter. Vi kan f.eks. tilbyde Danmarks bedst forrentede børneopsparing.
Demokrati og medindflydelse
Alle andelshavere i Københavns Andelskasse har én stemme, uanset hvor mange andelsbeviser den enkelte ejer. Dermed sikrer vi en sund demokratisk medindflydelse på andelskassens drift. Naturligvis er vi også fælles om ansvaret for bankvirksomheden, men hæftelsen er begrænset til din andel. Skulle det ske, at andelskassen går konkurs, mister du kun din investering.
Som andelshaver har du alle muligheder for at arbejde for og være med til at sætte dagsordenen for andelskassens udvikling, fordi du som andelshaver kan vælges ind i Københavns Andelskasses repræsentantskab. Nærmere kommer ingen på et ægte demokrati.
Ring på 35 43 34 24 eller kontakt os pr. mail og hør nærmere om dine muligheder for at blive kunde i Københavns Andelskasse.
Prisudviklingen på andelsbeviser i Københavns Andelskasse
|
Aktuel pris pr. 1.10.2011
|
5.824
|
| 01.01.2011 |
5.769 |
| 01.01.2010 |
5.841 |
| 01.01.2009 |
5.898 |
|
01.01.2008
|
6.115
|
|
01.01.2007
|
6.080
|
|
01.01.2006
|
5.480
|
|
01.01.2005
|
4.824
|
|
01.01.2004
|
4.542
|
|
01.01.2003
|
4.183
|