Get Adobe Flash player

 

 

 

  

 

 

 

Personlig rådgivning, gode vilkår og demokratisk medindflydelse - velkommen i Københavns Andelskasse

Hvem er vi?
Københavns Andelskasse er et frit og selvstændigt andelsselskab, der ejes af andelshaverne.
 
Vi tilbyder præcis de samme finansielle ydelser som andre pengeinstitutter f.eks. indlån, udlån, pensions- og boligrådgivning, opbevaring af værdipapirer, udenlandske betalinger, diverse hæve- og betalingskort og webbank.
 
Københavns Andelskasse er underlagt Lov om finansiel virksomhed.
 
 
Hvad vil Københavns Andelskasse?
Formålet i Københavns Andelskasse er at drive et professionelt pengeinstitut, hvor vi arbejder for at give vores andelshavere: En god personlig kundepleje, en høj daglig service, den bedste økonomiske rådgivning og de bedst mulige rentevilkår.
 
I Københavns Andelskasse arbejder vi ikke ud fra en målsætning om bare at få mange kunder. Vi ønsker at tiltrække kunder, der har lyst til at tage et fælles ansvar. Kunder, der kan se fornuften i at investere i en andelskasse – og høste fordelene af den fælles indsats senere. Derfor er vi ikke interesseret i kunder, der tænker kortsigtet og forsvinder igen, når konkurrenterne har et bedre tilbud.
 
 
God service og rådgivning i centrum
I Københavns Andelskasse arbejder vi ud fra ideen om, at det er bedre at være en stor kunde i en mindre andelskasse – end en lille kunde i en stor bank.
 
Vi arbejder for andelshaverne og ønsker kun at finde præcis de økonomiske løsninger, der passer til dig og din virkelighed. Også selvom vi risikerer at gå glip af en ”god forretning”.
 
Ejerstrukturen i Københavns Andelskasse, hvor det er andelshaverne, der ejer andelskassen, gør, at du ikke behøver tænke over, om du taler med en rådgiver eller en sælger.
 
 
Overskud til andelshaverne
I Københavns Andelskasse har vi ingen pensionskasser eller andre storinvestorer, der gør krav på at få del i andelskassens overskud. Når andelskassens faste udgifter er betalt, bliver overskuddet brugt til at forbedre andelshavernes vilkår, f.eks. renteniveauet eller til at opskrive andelsbevisernes værdi. Et af resultaterne af ”overskudsdelingen” er, at vi tilbyder gode rentesatser, og at Københavns Andelskasse i dag er Danmarks mest gebyrfri pengeinstitut!
 
 
På gensyn i Københavns Andelskasse,
René Poulsen, direktør
 
 

 

 

 

 

Amagerbrogade 30 st. th. | 2300 København S | T: 35 43 34 24 | E: post@andelskasse.com