Skal du købe, eller har du en andelsbolig, og overvejer du at optage et lån til f.eks. boligforbedringer, tilbyder vi at belåne din andelsbolig med op til 100 %.
Vælg lånetype
Københavns Andelskasse har flere forskellige typer af andelsboliglån, f.eks. lån med variabel rente eller med fast rente. Ønsker du et andelsboliglån, kan du vælge at låse renten fast i fem år. Er du mere interesseret i at få en fleksibel kassekredit, tilbyder vi også mulighed for at tilbyde dig en andelsboligkredit.
Som andelshaver i Københavns Andelskasse er du selv er med til at bestemme renten på lånet (se Bliv andelshaver og Priser og Rentesatser).
Nedenfor kan du læse om de forskellige typer andelsboliglån.
Lån med pant
Du kan optage et andelsboliglån med pant op til 100 %. Lånet størrelse fastsættes efter en individuel vurdering af ejendommens prisfastsættelse. Værdien af andelsboligen fastsættes som den andelsværdi, der er vedtaget af generalforsamlingen, tillagt værdien af forbedringer.
Når du ønsker at optage et andelsboliglån med pant, skal du være opmærksom på, at der i enkelte andelsboligforeningers vedtægter kan være en begrænsning af pantsætningen på op til 80 % af boligens værdi. Er der ingen begrænsning i vedtægterne, kan du frit pantsætte din andelsbolig.
Andelsboliglån med fast rente
Har du et andelsboliglån med pant i boligen, eller overvejer du at få et, kan du optage andelsboliglån i Københavns Andelskasse med fast rente i fem år.
Priserne på andelsboliger er nogle steder næsten lige så høje som på ejerboliger. Men hvor boligejerne har mulighed for at optage fastforrentede realkreditlån, har andelsboligejerne været henvist til variabelt forrentede lån i pengeinstitutterne, hvorved andelsboligejerne er særlig følsomme overfor stigende renter. Derfor kan det være sund fornuft at overveje at låse renten fast på dit andelsboliglån.
I Københavns Andelskasse har du mulighed for at låse renten fast i 5 år ad gangen.
Prisen er den rente, der gælder for et variabelt andelsboliglån plus et tillæg på 1,5 %.
Den præcise rentesats afhænger af, hvor mange andelsbeviser du har i Københavns Andelskasse.
Hvis du vil indfri lånet indenfor 5-års perioden, skal du betale en differencerente, der dog maksimalt kan være på 3 %. Beregning af differencerenten afhænger dels af renten på lånet og dels af renten på en obligation med samme løbetid som fastrenteperiodens restløbetid.
Eksempel på beregning af differencerenter:
Du låner 500.000 kroner til 7,00% rente.
Efter 3 år ønsker du at indfri lånet, som er nedbragt til 450.000 kroner.
Andelskassen kan nu investere i obligationer med 2 års løbetid.
Renten på obligationerne er 2,00%
Andelskassen får derved et rentetab på 5,00% i 2 år, eller ialt 45.000 kroner som er differencerenten. Da 45.000 kroner svarer til 10% af restgælden, beregnes kun 3% i differencerente eller 13.500 kroner.
Du kan beregne ydelsen på andelsboliglån med fast rente i vores
regn selv menu.
Om andelsboligkredit
Vi tilbyder en fleksibel andelsboligkredit, hvor du frit kan hæve og indbetale på kreditten. Belåningsreglerne er de samme som ved et andelsboliglån. Andelsboligkreditter tilbydes dog ikke med fast rente.
Om afvikling af andelsboliglån
I Københavns Andelskasse er du selv med til at bestemme, hvordan du afvikler andelsboliglånet. Blot skal du være klar over, at de samlede omkostninger stiger med løbetiden. Vælger du et afdragsfrit lån, vælger du også samlet set det dyreste lån, selvom denne lånetype har den laveste ydelse.