|
Det er ikke muligt at forudse, hvordan boligpriser-ne udvikler sig, så risikoen for prisfald er reel. Denne risiko har man uanset, hvornår man køber
en bolig.
Prisudviklingen afhænger af flere forhold. Renteudviklingen og udbud og efterspørgsel. Prognoserne siger stigende renter, men også stigende efterspørgsel på boliger i København
fordi flere og flere generelt søger til hovedstadsområdet.
Københavns Andelskasse er opmærksom på risikoen for prisfald, og derfor anbefaler vi, at
man køber en andelsbolig, som man også kan
tænke sig at bo i, når studiet er gennemført. Så behøver man nemlig ikke at sælge boligen, og prisfald er derfor et potentielt tab i stedet for
et realiseret tab.
At købe en bolig, som man også kunne tænke
sig at bo i efter studiet, betyder en bolig som er
stor nok til at vokse i, f.eks. at der også er
plads til en samlever eller familieforøgelse.
Altså minimum 3 værelser.
En sådan bolig er som regel dyrere end en
”normal” studiebolig, men så kan man overveje at leje et værelse ud under studiet.
|