Navn, hjemsted og formål
§ 1.
Stk. 1 Andelskassens navn er KØBENHAVNS ANDELSKASSE
Dens hjemsted er Københavns Kommune
Andelskassen driver tillige virksomhed under navnet Andelskassen Nørreport med hovednavnet tilføjet.
Andelskassen driver tillige virksomhed under navnet Copenhagen Cooperative Bank med hovednavnet tilføjet.
Stk. 2 Det er andelskassens formål at drive virksomhed som pengeinstitut, herunder at arbejde for økonomisk fordel for såvel indskydere som låntagere, samt at yde andelshaverne bedst mulig økonomisk service
og rådgivning.
Andelskapital.
§ 2.
Stk. 1 Andelskapitalen udgør 1.500.000 kr. der er fuldt indbetalt.
Herudover er bestyrelsen inden for rammerne af lovgivningen og generalforsamlingens beslutninger bemyndiget til at ændre andelskapitalens størrelse samt fastsætte bestemmelser om emissions- og andelskapitalforhold. Bestyrelsen fastsætter størrelsen af de udstedte andelsbeviser, som er multipla af 1000 kr.
Stk. 2 I forhold til deres andelskapital ejer andelshaverne egenkapitalen, jvf. dog §3.
Stk. 3 Andelskassen fører en fortegnelse over de enkelte andelshavere
og andelsbeviser.
Andelsbeviser kan med andelskassens samtykke overdrages eksisterende andelshavere og de, der er godkendt af bestyrelsen som medlemmer,
jvf. § 3. stk. 1. Overdragelsen får først gyldighed overfor andelskassen, når den er noteret af denne på andelsfortegnelsen.
Medlemskab (optagelse, udtræden og indløsning).
§ 3.
Stk. 1 Medlemskab kan med bestyrelsens samtykke opnås af enhver, der er indskyder eller låntager i andelskassen. Enhver låntager og indskyder skal være andelshaver, medmindre bestyrelsen meddeler dispensation. Rettigheder og forpligtelser som andelshaver opnås ved erhvervelse af et andelsbevis på 1.000 kr.
Stk. 2 En andelshaver, der ikke er låntager eller indskyder, kan fordre sin andelskapital overtaget af andelskassen med 6 måneders varsel til
en 1. maj, jvf. dog stk. 4. Bestyrelsen kan fastsætte særlige regler herfor.
Stk. 3 Såfremt en andelshaver i mere end 18 måneder hverken har været låntager eller indskyder eller har misligholdt sine forpligtelser over for andelskassen, kan bestyrelsen med 6 måneders varsel kræve, at andelshaveren overdrager sin andelskapital til andelskassen jvf. dog stk. 4.
Stk. 4 Andelskassens overtagelse af andelskapital til eje eller videresalg kan kun ske inden for rammerne af lovgivningen.
Overdragelse af andelskapital kan, uanset lovkrav, kun ske, såfremt antallet af andelshavere ikke bringes under 50 og andelskapitalen ikke under 100.000 kr.
Andelshaverens rettigheder og forpligtelser begrænses af ovenstående regler.
Hæftelse og ansvarlig indskudskapital.
§ 4.
Andelskassens ledelse.
§ 5.
Andelskassens ledelse udgøres af:
a) Generalforsamlingen
b) Repræsentantskabet
c) Bestyrelsen
Generalforsamling
§ 6.
Stk. 1 Generalforsamlingen består af andelshaverne. Hver andelshaver, der senest 7 dage før generalforsamlingen er noteret i henhold til § 2 stk. 3, har een stemme. En andelshaver kan i henhold til skriftlig og dateret fuldmagt afgive stemme for 5 andelshavere.
Stk. 2 Generalforsamlinger, ordinære såvel som ekstraordinære, indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel ved bekendtgørelse i eet eller flere lokale blade, samt pr. almindeligt brev til noterede andelshavere.
Stk. 3 Indkaldelse til generalforsamling med opløsning eller sammenslutning på dagsordenen skal tillige ske ved anbefalet brev til hver enkelt andelshaver med samme varsel som nævnt i stk. 2.
Stk. 4 Forslag, der skal behandles på generalforsamlingen, skal i bekendtgørelsen anføres med angivelse af emne.
Stk. 5 Efter forslag fra bestyrelsen vælger generalforsamlingen en dirigent, der leder forhandlingerne og afstemningerne.
Alle andelshavere har lige adgang og ret til at tale og stille forslag på generalforsamlingen.
Ordinær generalforsamling
§ 7.
Stk. 1 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april måned i Storkøbenhavn.
Dagsordenen skal omfatte følgende:
1) Valg af dirigent og protokolfører.
2) Bestyrelsens beretning om andelskassens virksomhed i regnskabsåret.
3) Forelæggelse af andelskassens årsrapport til godkendelse og beslutning om anvendelse af overskud o.lign.
4) Bestyrelsens orientering om eventuelle prognoser, budgetter og planer for driften.
5) Behandling af indkomne forslag.
6) Valg af repræsentantskab
7) Valg af revisorer og revisorsuppleanter.
8) Eventuelt.
Ekstraordinær generalforsamling
§ 8.
Stk. 1 Ekstraordinær generalforsamling afholdes på begæring af repræsentantskabet, bestyrelsen, revisorerne eller mindst 10% af andelshaverne.
Stk. 2 Begæring om indkaldelse af ekstraordinær generalforsamling med angivelse af forhandlingsemne skal skriftligt indgives til bestyrelsen.
Adgang til generalforsamlinger.
§ 9.
Stk. 1 Adgangskort til generalforsamlinger kan udsendes af andelskassen til alle andelshavere senest 5 dage før generalforsamlingens afholdelse. Er der udsendt adgangskort ifølge krav i indkaldelsen, betinges udlevering af stemmeseddel til andelshavere af indlevering af adgangskort.
Afstemningsregler.
§ 10.
Stk. 1 Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt flertal, bortset fra de i stk. 2 nævnte tilfælde.
Stk. 2 Til beslutning om vedtægtsændringer, bemyndigelse til emission af andelskapital, opløsning af andelskassen eller dens sammenslutning med et andet pengeinstitut kræves, at mindst halvdelen af andelskapitalen er repræsenteret, at over halvdelen af de repræsenterede andelshavere stemmer for forslaget og at disse stemmer udgør mindst 2/3 af den repræsenterede andelskapital. Såfremt under halvdelen af andelskapitalen er repræsenteret, men forslaget i øvrigt har opnået de nævnte nødvendige betingelser for vedtagelse, indkaldes inden 1 måned til en ny generalforsamling. Her kan forslaget vedtages under de nævnte betingelser uanset størrelsen af den på generalforsamlingen repræsenterede andelskapital.
Repræsentantskabet.
§ 11.
Stk. 1 Repræsentantskabet vælges af generalforsamlingen. Valgbare er myndige andelshavere.
Stk. 2 Repræsentantskabet består af 9 og højst 11 medlemmer. Antallet fastsættes af generalforsamlingen.
Stk. 3 Repræsentantskabet vælges for 3 år ad gangen. En trediedel af repræsentantskabets medlemmer afgår ved hvert års ordinære generalforsamling. Første gang bestemmes det ved lodtrækning, hvilke af repræsentantskabets medlemmer, der skal afgå efter henholdsvis 1, og 2 års forløb. Der kan vælges suppleanter. Ved vedvarende forfald indtræder suppleanterne i den rækkefølge, hvori de har opnået stemmer. Konstitueringen gælder til førstkommende generalforsamling, hvor der vælges nyt ordinært medlem for den resterende valgperiode.
Stk. 4 Repræsentantskabet vælger hvert år af sin midte en formand og en næstformand.
Stk. 5 Repræsentantskabet indkaldes af formanden og holder møde, når formanden, bestyrelsen eller mindst 3 af repræsentantskabets medlemmer finder det påkrævet, dog mindst 2 gange årligt.
Repræsentantskabets opgaver.
§ 12.
Stk. 1 Repræsentantskabet har følgende opgaver:
1) Gennemgå årsregnskab og indstille det til generalforsamlingen sammen
med forslag til overskuddets anvendelse eller dækning af tab.
2) Vælge medlemmer til bestyrelsen.
3) Fastsætte vederlag til bestyrelsen, indenfor et samlet beløb af 150.000 kr.som reguleres med reguleringssatsen i overenskomsten mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
4) Beslutte etablering af filialer efter bestyrelsens indstilling.
5) Forhandle forslag, som bestyrelsen vedtager at forelægge for generalforsamlingen, forinden sådan forelæggelse sker.
Bestyrelsen.
§ 13.
Stk. 1 Bestyrelsen, der vælges for et år ad gangen, består af repræsentantskabets formand og næstformand, der er henholdsvis formand og næstformand for bestyrelsen, samt 3 medlemmer der vælges af repræsentantskabet blandt dettes øvrige medlemmer, samt 1 medlem der udnævnes af industriministeren. Der kan vælges suppleanter.
Stk. 2 Afgår et medlem i valgperioden, indkaldes repræsentantskabet til valg af et nyt medlem, såfremt der ikke er valgt suppleanter. Aldersbetinget afgang sker efter lovens til enhver tid gældende bestemmelser.
Stk. 3 Bestyrelsen indkaldes til møde af formanden eller ved dennes forfald af næstformanden.
Bestyrelsen holder møde, når formand, direktion, revisorer eller 2 bestyrelses medlemmer finder det påkrævet.
Stk. 4 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når et flertal af medlemmerne er til stede, og dens beslutning træffes ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. I formandens fravær træder næstformanden i hans sted.
Stk. 5 Behandling af sager, der vedrører et bestyrelsesmedlem eller dennes pårørende, sker uden bestyrelsesmedlemmets tilstedeværelse.
Bestyrelsens opgaver.
§ 14.
Stk. 1 Bestyrelsen ansætter direktionen.
Stk. 2 Bestyrelsen forestår sammen med direktionen ledelsen af andelskassen. Den påser, at denne ledes på forsvarlig måde i overensstemmelse med lovgivningen og andelskassens vedtægter.
Stk. 3 Bestyrelsen fastsætter bestemmelser for andelskassens væsentligste aktiviteter, andelskassens ledelse, arbejdsfordelingen mellem direktion og bestyrelse samt bestyrelsens forretningsorden.
Bestyrelsen fastsætter bestemmelser for i hvilket omfang direktionen uden bestyrelsens forudgående medvirken kan yde lån og garantier.
De nævnte bestemmelser udfærdiges i henhold til de til enhver tid gældende bestemmelser i Lov om Banker og Sparekasser.
Direktionen.
§ 15.
Stk. 1 Direktionen forestår den daglige ledelse i overensstemmelse med lovgivningen og andelskassens vedtægter.
Direktionen leder andelskassen i overensstemmelse med de retningslinier, der er fastsat af bestyrelsen.
Stk. 2 Direktionen deltager i bestyrelsens møder, medmindre der forhandles sager, der angår direktionens personlige forhold. Direktionen har ingen stemmeret.
Revision.
§ 16.
Diskretionspligt.
§ 17.
Tegningsregler.
§ 18.
Andelskassen tegnes af:
a) enten 2 af bestyrelsen, eller
b) eet medlem af bestyrelsen i forening med en direktør.
Årsrapport og anvendelse af overskud.
§ 19.
Stk. 1 Regnskabsåret er kalenderåret
Stk. 2 Efter at mulige underskud fra tidligere år er dækket, fordeles nettooverskuddet med tillæg af overførsler efter generalforsamlingens beslutning, dog at generalforsamlingen ikke må beslutte højere udbytte end foreslået eller tilrådt af bestyrelsen.
Anvendelse af formuen ved sammenslutning og opløsning.
§ 20.
Særlige bestemmelser.
§ 21.
Ajourførte vedtægter med de seneste ændringer der er vedtaget på generalforsamlingen i København den 22.3.2007





