Opsparingsformen, hvor forældre eller bedsteforældre sparer op til børnene til eksempelvis uddannelse eller boligkøb.
Kontoen er bundet i mindst 7 år og kan tidligst udbetales ved barnets 14. år og senest når barnet fylder 21 år. Ved forlængelse af bindingsperioden skal forlængelsen være mindst 7 år.
Der kan indbetales 3.000 kroner pr. år og maksimalt 36.000 kroner.
Kontoen oprettes som en kontant indskudskonto, og der kan tilknyttes et depot til investering i værdipapirer.
Forrentningen betyder meget.
Hvis du udnytter indbetalingsreglerne maksimalt, det vil sige indbetaler 250 kroner pr. måned i 12 år, og herefter lader opsparingen blive forrentet til barnet fylder 21 år, er barnets opsparing mere end 34.000 kroner større, hvis du har børneopsparingen til Andelskassens højeste rente i forhold til i Danmarks største bank. (18.6.2010)





