Københavns Andelskasse

Hvor meget skal man spare op til pensionen?

 

 

 

”du skal spare 15-20 % af din løn op”

”du skal have 70 % af din slutløn udbetalt, når du går på pension”.

 

 

Det er bare et par eksempler på, hvad man med jævne mellemrum kan læse, når pensionsudbydere vil have os til at spare op til vores alderdom. Det er muligt, at det passer i nogle tilfælde, men problemet er bare, at der er tale om gennemsnitsbetragtninger, som er baseret på forudsætninger, som man sjældent får oplyst samtidig. Derfor vil man ofte stå tilbage med flere tvivlsspørgsmål, når man læser sådanne udsagn. Og det er måske også meningen, for hvis man er i tvivl, er man jo nødt til at spørge. Men hvem skal man spørge? Får man fat i en rådgiver eller er det en sælger, hvis man ringer til udbyderen?

 

Hvis du ringer til Københavns Andelskasse, behøver du ikke at være i tvivl.
Vi giver dig en meget personlig rådgivning, som kun tager udgangspunkt i din situation og ønsker. Vi bruger ikke tommelfingerregler, for vores kunder skal have mere end en gennemsnitsløsning.

 

Pensionsrådgivning er langt mere end blot at lave en prognose over, hvor stor din opsparing bliver, hvis du sparer så og så meget op hvert år. Det er også vigtigt at du får et overblik over de udgifter, som du har, når du går på pension. Det er nemlig det, som er afgørende for, om du har behov for 70 % af din slutløn for bare at vælge et eksempel. Og så skal man ikke glemme de forsikringer, som er en vigtig del af pensionsopsparingen.

 

Husk at tage hele formuen med i overvejelserne.
Stadig flere ønsker at bruge hele formuen til forskel fra tidligere, hvor man også tænkte på arvingerne. Det kan man naturligvis stadig gøre, men beslutningen skal man tage på et tidligt tidspunkt.

 

Formuen består på pensionstidspunktet af:

 

-          Fri formue (indlån i Andelskassen og værdipapirer)

-          Pensionsopsparing

-          Friværdi i boliger.

 

Vi foreslår, at man bruger formuen i den nævnte rækkefølge, og kan sammen med dig beregne, hvor mange år formuen rækker. Det gør vi ved at lave et fremtidigt udgiftsbudget, og så beregne hvor store udbetalinger det kræver hvert år. Hvis du herefter ikke synes at resultatet er godt nok, finder vi ud af, hvor meget mere du skal spare op i en pensionsordning.

 

Hvis du ønsker overblik over din situation når du går på pension, skal du bare kontakte os, så vi kan aftale et møde.

Credit