Skatterådet har den 10.2.2009 givet et bindende svar, hvori det blev fastlagt, at andelsboligejere har fradragsret for renteudgifter for lån, som er ydet af andelsboligforeninger.
Der er dermed åbnet op for muligheden for, at andelsboligforeningen kan optage realkreditlån i andelsboligforeningens ejendom, og låne pengene videre til andelsboligejerne på realkreditlignende vilkår.
Det betyder, at andelsboligejere, nu kan få del i den fleksibilitet, som realkreditlån giver, i stedet for alene at være henvist til lån i banken.
Den 29.5.2009 er den laveste rente på et rentetilpasningslån på 2,45%, hvortil kommer administrationsbidrag til realkreditindstituttet og omkostninger til andelskassens administration af lånene.
Der er mange faldgruber, og afgørelsen har da også medført advarsler fra forskellig side.
Indholdet af nogle af disse advarsler viste, at der er andre interesser på spil end billigere lån til andelsboligejere.
I Københavns Andelskasse støtter vi alle tiltag, som kan være medvirkende til at forbedre lånemulighederne for andelsboligejere.
Hvis du ønsker at vide mere om mulighederne, er du velkommen til at kontakte Direktør René Poulsen på telefon 3555 5520, eller pr. e-mail rp@andelskasse.com





